|
Lidt historie
om Horsens havn.
Horsens og havnen
er grundlagt ved Bygholm Åens udløb i fjorden. Umiddelbart vest for
byen deler Åen sig i 2 grene, hvoraf den sydlige, løb sønden om den
egentlige by og ud i ”Flasken” medens den nordlige udmundede i
fjorden lige syd for det gamle Stjernholms slot eller der hvor Ole
Wormsgade nu støder til havnen.
I slutningen af
det attende og i begyndelsen af det nittende århundrede havde havnen
en forfaldstid. Men Stiftsamtmand over Århus Stift, Ove Høegh
Guldberg, som var horsensianer af fødsel, var stærkt interesseret i
byens trivsel, pålagde derfor i 1785 havnekommisionen på det
indstændigste, at gøre kraftige anstalter for at forbedre havnen.
Forbedring af
havneværkerne og besejlingsforholdene påbegyndtes i 1785 og var
fuldført i 1802.
I 1854-56
foretages den næste større havneudvidelse med bygningen af det
bassin som nu er en del af Nyhavn.
I 1883 købte
havnen sin første dampmuddermaskine og sejlløbet uddybes til 15 fod
i løbet af 1883-1892. I 1893 købtes muddermaskine nr. 2 og sejlløbet
uddybes til 17,5 fod i en længde af 22.000 fod. Frem til 1902
forbedres havneforholdene ved yderlige uddybning og nye bolværker
opførtes på begge sider.
I 1902 fik man
besejlingsforholdene forbedret ved opsættelse af ledefyrene, så
havnen kan besejles ved nattetid.
I 1903 fyldtes
åen, hvilket kostede kr. 300.000 og de sidste minder om Horsens
allerældste have forsvandt.
I 1908
påbegyndtes den betydeligste udvidelse der er foretaget på en gang.
Havneudvidelsen gik ud på at bygge 856 fod kaj på 22 fod vand fra
Nyhavns nordvestlige hjørne mod øst og at tilvejebringe, ved
gennemskæring og uddybning, en 20 fod dyb udsejling i flugt med den
nye kaj. Herved skabtes den såkaldte ø midt i Nyhavn.
Foruden
bolværksforøgelsen byggedes efter planen af 1908, syd for sejlløbet,
en lædæmning af faskiner, for at hindre mudderet fra ”Flasken” i at
flyde ud i indløbet til havnen. Desuden anlagdes der gader og
jernbanespor til den nye kaj og der byggedes en ret primitiv læhavn
– den såkaldte kølhale – og fiskerihavn ved den ny kajs østlige
ende. Arbejdet blev tilendebragt i 1914 og kostede ca. kr. 400.000.

Kortet over
havnen stammer fra et udsnit af et bykort fra 1901.Lidt historie om
Horsens havn.
|