Bygholm Teglværk.

Grundlagt i 1650 iflg. Den seneste ejer Kaj Nymark. Iflg. Danmarks ældste forretninger er teglværket grundlagt ca. i år 1700. Teglværket hørte dengang til Bygholm Gods.

I 1910 solgte den daværende ejer Grev Schimmelmann Bygholm Gods og Teglværk til Horsens kommune.
Teglværket blev herefter ledet af forskellige bestyrere. I 1926 havde kommunen planer om at nedlægge teglværket, hvilket gav uro blandt arbejderne.

Da de forenede Teglværker i Århus erfarede den påtænkte nedlæggelse, tilbød de at forpagte teglværket. Dette blev accepteret, og i 1927 kom Sven Nymark til Horsens som bestyrer af Bygholm Teglværk. I 1935 forpagtede han det, og i 1947 købte han teglværket.

Produktionen af mursten, tagsten, drænrør m.m. var ved overtagelsen på 4 mill. Enheder, men med en udvidelse af ovne og tørrehaller steg produktionen til 8 mill. Da sønnen Kaj Nymark i 1972 overtog teglværket, blev produktionen efterhånden lagt om til fremstilling af flere forskellige typer formsten og figurer til restaurering af især kirker og herregårde.
Der indløb bestillinger på sten fra mange lande, f.eks. havde det daværende Øst- og Vesttyskland brug for materialer til genopbygning af kirker og slotte, som var blevet ødelagte under 2. verdenskrig.

Leret som teglværket brugte blev indtil 1947 leveret fra en lergrav ved Silkeborgvej på 5,89 ha, også kaldet Ulvedalen. I dag (2005) tilplantet med træer og græs.

I 1992 blev teglværket solgt til Lønmodtagernes Dyrtidsfond, men først i 1996 blev ovnene slukket.